Bøger / faglitteratur til børn / tests

Mensa - hvad er din IQ : over 200 opgaver der udfordrer din IQ


Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 12. juli 1999

af

af

Jørgen Bartholdy

d. 12. juli 1999

Mensa er en international forening for særligt intelligente. For at blive medlem, skal man tilhøre de ca. 2 pct. af befolkningen, der har en dokumenteret i.q. på over 150. I denne bog løfter Mensa lidt af sløret for hvad en intelligenstest er, og hvilke kvalifikationer, der fokuseres på. Bogen er opdelt i 8 forskellige tests, der hver især skal løses indenfor et bestemt tidsrum. Hver test indeholder mellem 15 og 30 enkeltopgaver af forskellig sværhedsgrad og type, men alle logisk opbygget. Det er det klassiske intelligensbegreb, der bliver arbejdet med her. Følelsesintelligens, social intelligens og hvad der ellers er oppe i tiden er der slet ikke plads til. Enkeltvis er opgaverne ikke vanskeligere en så mange andre på markedet, og de fleste med hang til den slags puslerier vil kunne være med. Anknytningen til Mensa og intelligensbegrebet vil dog gøre bogen interessant for andre grupper også.