Mens tid er

Glædeligt gensyn med Cecil Bødker. Titelnovellen fra Tørkesommer (1993) er bearbejdet til begyndelsen af en ny roman, der føjer sig til den del af forfatterskabet, som bliver kaldt mytisk realisme. Mens tid er bevæger sig i samme univers som Evas ekko (1980) og Tænk på Jolande (1981) og kan blive efterspurgt og læst på linje med dem. Sproget er bare Bødker: En enkel prosa, fuld af de smukkeste overraskelser. Romanen handler dels om en kvindes opbrud, dels om en række mytiske skikkelser, som fremstiller menneskets evne til omsorg og ansvar for andre, og trang til at udbedre og få ting til at gro. Ellinor bliver arbejdsløs men finder styrke i sin vrede og bryder op fra mand og parcelhuskvarter, som repræsenterer en stivnet tilværelse i gold materialisme. Hun skifter identitet; som Svarta drager hun ud i verden og møder en flok subsistensløse, der bliver udtryk for det hovedløst tilfældige og mangel på omtanke for andre. Omsorgen og det frugtbart ordnede liv finder vi hos Svarta og andre af dem, hun træffer på sin vej: En gammel kone, som vist er seerske; en kat, der måske er en asiatisk los; omstrejfer-barnet Tian og en vagabond, der kan bygge et hus af affald fra lossepladsen.

Læs hele vurderingen