Bøger / skønlitteratur / roman

Menneskedyret : digtroman


Beskrivelse


Digtroman om den unge kvinde Anna, som befinder sig mellem fantasi og virkelighed, på vej ud af et brudt forhold.

Anmeldelser (3)


Bibliotekernes vurdering

d. 19. apr. 2018

af

af

Thomas Olesen

d. 19. apr. 2018

Er man til eksperimenterende prosa og holder af digte, anbefales denne digtroman om en ung kvinde, som vakler ind og ud af sproget og fantasien.

"En forunderlig knopskydningsroman" står der på smudsomslaget. Det er en præcis beskrivelse af Graunbøls digtroman om den specialeskrivende Anna, som begynder at modtage mystiske breve fra jorden, luften og havet. En dag flytter hun ind i sit klædeskab, da en flok surikater (et lille loddent væsen, som lever i troperne) flytter ind i hendes lejlighed. Romanen er "forunderlig" og "knopskydende", idet den bl.a. mixer realplan og fantasi, fortællinger i fortællingen samt steder og tider, prosa og poesi. Snart udspiller handlingen sig således i Vestsjælland, så i København, så i Sverige, så Spanien - og tilbage igen. Centralt i denne knopskydende struktur står et blik rettet mod (familie-)relationer samt naturen og naturen i mennesket.

En ambitiøs roman, der finder sin energi i sproglegen og overskridelsen af grænser (det være sig genrer, personer, tider, steder osv.) Fortællingen om Anna som en ung, identitetssøgende kvinde er sympatisk og vil appellere til de læsere, som samtidig holder af eksperimenterende litteratur.

Er man til digtromaner, som leger endnu mere med sprog og med mere vægt på poesi, kan man prøve Lukas O'KechTabu tuba af Klaus Høeck eller Asger Schnacks Tabu tubaEr man til digtromaner, som leger endnu mere med sprog og med mere vægt på poesi, kan man prøve Lukas O'Kech af Klaus Høeck eller Asger Schnacks .


litteratursiden.dk

d. 3. maj 2018

af

af

Katja Norup Petersen

d. 3. maj 2018

Poetisk og potent digtroman om kærlighed, ensomhed, og om hvor svært det kan være at skabe relationer. I et miks af realisme, poetisk sprog og metaforer nedbryder Ida Monrad Graunbøl grænsen mellem me...