Bøger / faglitteratur

Mellem tavshed og løgn


Beskrivelse


Gennem portrætter af en række af cykelsportens store navne tegner forfatteren et billede af en kultur, hvor doping er i orden, så længe det ikke bliver opdaget.

Anmeldelser (3)


Bibliotekernes vurdering

2007

af

af

Per Drustrup Larsen

2007

Sportsinteresserede og specielt cykelsportsinteresserede samt folk med interesse for mediernes magt vil finde bogen spændende. Emnet er primært doping, og dets aktualitet vil i en periode automatisk sørge for formidlingen, og fremover vil den være en status over situationen efteråret 2007.

Med udgangspunkt i Tour de France 2007 tegnes i en prolog og 20 etaper et broget billede af især cykelsporten og dens forskellige aktører. Undervejs gives også et godt indblik i mediernes magt på godt og ondt. Lyver man, hvis man ikke siger noget? Emnet er selvfølgelig doping, økonomiske interesser og sportspolitiske slagsmål. I journalistisk stil med mange kilder og citater afsløres dobbeltmoralske holdninger hos stort set alle aktører med Bjarne Riis samt Michael Rasmussen i centrum. Selv om jeg mener at have fulgt godt med, afsløres nye sammenhænge for mig, så jeg vil se Tour'en og andet sport med yderligere skepsis i 2008. Bogen slutter med at opstille forslag til 10 bud mod doping med klare konsekvenser af enhver overtrædelse. Forfatteren er sportsjournalist og kender sit område godt fra en række bøger fra sportsverdenen, men særlig bogen om CSC-holdet er relevant.

Den omfattende kildeliste med danske og udenlandsk litteratur ser dækkende ud. Denne bog er mere aktuel, men de andre og ældre bøger vil stadig være relevante ud fra en historisk vinkel, for afsløringerne er ikke slut endnu.

Aktuel, vedkommende, debatskabende og velskrevet bog om cykelsporten bag facaden med fokus på doping.


Politiken

d. 16. dec. 2007

af

af

Lars Jørgensen

d. 16. dec. 2007


Weekendavisen

d. 4. jan. 2008

af

af

Joakim Jakobsen

d. 4. jan. 2008