Bøger / skønlitteratur / satire

Mellem skuddene


Beskrivelse


Tegneserie. Humoristiske sort-hvide enkelttegninger og korte tegneserieforløb med motiver hentet i soldaterverdenen, dels fra lejrlivet og dels fra livet ved fronten.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 23. jan. 2018

af

af

Steffen Kronborg

d. 23. jan. 2018

Humoristiske sort-hvide enkelttegninger og korte tegneserieforløb med motiver hentet i soldaterverdenen, dels fra lejrlivet og dels fra livet ved fronten. Især for tegneseriehistorisk interesserede læsere.

Percy Crosby (1891-1964) deltog selv i den 1. verdenskrig, hvor han hentede inspiration til sine tegninger om soldaterlivet. Crosbys mest kendte værk er tegneserien "Skippy" (1923-1945), som kort blev præsenteret på dansk i Comics. Bind 3. "Mellem skuddene" er et led i en udgivelsesrække, hvor forlaget Fabel præsenterer smagsprøver på mindre kendte danske og udenlandske tegneserier. Serien kan læses på nettet på originalsproget.

Crosbys tegneserie må karakteriseres som en ren bagatel, også i forhold til tegnerens øvrige produktion, der ud over "Skippy" bl.a. omfatter romaner, essays, avistegninger og malerier. Indholdet i "Mellem skuddene" er en blanding af elementær situationskomik og strøtanker om livets mærkværdigheder og om krigens meningsløshed, det hele set fra den menige soldats perspektiv.

Forlaget sammenligner selv tegneserien med Mort Walkers soldater-tegneserie "Basserne". En anden sammenligning kunne være den klassiske svenske tegneserie i soldaterregi, "91:an Karlsson" (Danmarks Jens) af Rudolf Petersson. Stilmæssigt ligger "Mellem skuddene" tæt på udtryksformen i datidens avistegninger Krazy Kat klip.