Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Mellem os to


Detaljer


...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...


Beskrivelse


Tone og Camille har altid været bedste veninder. Men pludselig vil Camilla hellere være sammen med Rikke der ved alt om make-up, tøj og fyre. Tone forstår ikke hvad der er sket.

Anmeldelser (3)


Bibliotekernes vurdering

d. 5. jan. 2001

af

af

Birgit Hald

d. 5. jan. 2001

B.B.M.'s tredje bog i serien Zoom on er en god og troværdig historie der som de tidligere titler især handler om følelser og venindeforhold. Teksten er skrevet i et udmærket, dagligdags sprog med delestreger i lange, sammensatte ord. Såvel sætninger som kapitler er korte, og sidstnævnte indledes alle med en lille sort/hvid tegning der illustrerer dets indhold. Bogen kan læses af de knap så skrappe læsere fra 11 år, og det er så decideret en pigebog om svigt og veninder der vokser fra hinanden. Persontegningen er fin, og læseren får et udmærket billede af hovedpersonen Tone og hendes følelsesmæssige rutscheture. Tone og Camilla har altid været bedste veninder, men pludselig er Camilla blevet veninde med en nytilflyttet, lidt ældre pige der har styr på alt det med makeup, smart tøj og fyre. Tone har svært ved at forstå at hun ikke længere betyder så meget for Camilla som Camilla betyder for hende, og i et forsøg på at vinde Camilla tilbage får hun afsløret sin mors hemmelighed. Der er ikke nogen happy end, men dog en slags forløsning, idet Tones forstående mor tager det pænt og får hjulpet hende videre, bl.a. ved hjælp af en hund. Omslagstegningen dækker både for- og bagside og angiver udmærket bogens indhold.


Bibliotekernes vurdering

d. 5. jan. 2001

af

af

Bodil Pedersen (skole)

d. 5. jan. 2001

Dette er overvejende en realistisk ungdomsbog med en relevant og genkendelig problemstilling fortrinsvis for piger i teenagealderen. Der sendes allerede med forsideillustrationen stærke signaler til pigelæsere. Bogen handler om det at blive svigtet af sin bedste veninde. Den handler om alle de tanker og følelser, der bemægtiger en, når man bliver vraget og pludselig ikke er god nok længere. Hovedpersonen Tone bliver usikker og ulykkelig og gribes samtidig af en voldsom jalousi, da hendes hidtidige slyngveninde foretrækker at være sammen med en ældre og mere moden pige. En mere smart model. Tones mor forsøger at forstå og hjælpe, men Tone indser, at hun først og fremmest selv må bearbejde skuffelsen. Bogen er både indholdsmæssigt og rent teknisk let at læse. Der er dels kapitelinddeling, åben typografi, enkelte stavelsesdelinger og nogle få sort-hvide illustrationer, der anslår bogens vemodige stemning. Til fri- og fritidslæsning fra 12 år.


Berlingske tidende

d. 27. jan. 2001

af

af

Kari Sønsthagen

d. 27. jan. 2001