Bøger / faglitteratur / bibliografier

Mellem Færøerne og maleriet : Samuel Joensen-Mikines, Ruth Smith, Ingálvur av Reyni på Færøernes Nationalgalleri


Beskrivelse


Med skarpt fokus på tre færøske kunsterne og deres værker, der udstilles på Færøernes Nationalgalleri, fortælles historien om den færøske billedkunst - og man bliver desuden klogere på Færøerne generelt. Til dem med interesse i færøsk billedkunst.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 4. feb. 2022

af

af

Jacob Holm Krogsøe

d. 4. feb. 2022

Med skarpt fokus på tre færøske kunsterne og deres værker, der udstilles på Færøernes Nationalgalleri, fortælles historien om den færøske billedkunst - og man bliver desuden klogere på Færøerne generelt. Til dem med interesse i færøsk billedkunst.

På mange måder har den færøske billedkunst udviklet sig sent og er blevet udviklet i en boble fjernt fra internationale strømninger. Og så alligevel ikke. Det viser dette "fortællende katalog", som bogens forfatter omtaler det, hvor de tre færøske kunstnere Samuel Joensen-Mikines (1906-79), Ruth Smith (1913-58) og Ingálvur av Reyni (1920-2005) er i fokus. Med udgangspunkt i deres værker og gennem billedanalyser fortælles historien om både dem og den færøske billedkunst. Bogen indledes med omfattende indledning og derefter følger tre dele og underkapitler, der er dedikeret til de tre kunstnere. De værker, som omtales i bogen, er udstillet på Listasavn Føroya (Færøernes Kunstmuseum), og bogens forfatter er kunsthistorikeren Nils Ohrt, der i perioden fra 2011-2019 var direktør på museet.

En ganske imponerende udgivelse. Gennem indledningen er læseren klædt godt på, både sprogligt (akademiske termer beskrives) og i forhold til den analytiske tilgang. Og det, der i udgangspunktet er et katalog, bliver faktisk også til en vigtig fortælling om de tre kunstnere og den færøske kunsthistorie.

En bog som Færøerne - historie og samfund, kunst og kultur, der også omtaler kunst, vil være et godt supplement.


Weekendavisen

d. 10. juni 2022

af

af

Erik Steffensen (f. 1961)

d. 10. juni 2022