Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Melinoe - prisen for et venskab


Beskrivelse


På vej hjem fra skole møder vennerne Philip og Victor en mand, der vil sælge dem det, de ønsker sig allermest. De skal ikke bruge penge, men kan betale med minder. Men de kan ikke selv bestemme hvilke minder, de mister.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 3. apr. 2019

af

af

Mette Balle Christensen

d. 3. apr. 2019

3 bøger i en ny spændings- og gyserserie "Melinoe" for 10-12-årige. Tør du læse dem efter mørkets frembrud?.

De tre bøger indledes med en beskrivelse af væsnet Melinoe, som ifølge legenderne er gudinde for mareridt og rædsel. I "Tæl til 0" skal to piger overnatte hos den enes bedsteforældre. Om aftenen inden de skal sove, afprøver de en metode til at fremkalde Skyggemonsteret. Det lykkes dem, men ender med at blive mere farligt, end de regner med. I " Spil - eller dø" inviteres en dreng til at spille et computerspil - med livet som indsats! I "Prisen for et venskab" møder to drenge en ung mand, der vil sælge dem de nyeste computerspil, de populære nye sko eller noget andet, man lige står og ønsker sig. Og det bedste ved det hele er, at man ikke skal betale med penge. Man betaler med minder, som man ikke længere skal bruge. Desværre vælger man ikke selv hvilke minder, man mister.

Historierne er gode gyserfortællinger til børn på 10-12 år. De er tilpas uhyggelige til at hårene rejser sig i nakken, men ikke så skræmmende, at man ligger vågen om natten bagefter. Alle bøgerne har en åben slutning, så læseren selv kan gætte på, hvordan den ender. Der er illustrationer på en stor del af siderne.

I samme genre til børn på 10-12 år findes fx serien "Svingens mørke verden" - bl.a. Den døde onkel.