Bøger / faglitteratur / meditationer

Meditationer på Via Dolorosa : en vandring mod forløsning


Beskrivelse


I fem afsnit - vandringen ad Via Dolorosa, meditationstekster, bibelmeditationer, meditationsord og hverdagstekster - forbindes den ydre rejses oplevelser med den indre rejses erkendelser, og med den hverdag, vi alle kan føle tyngende.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

2007

af

af

Martin Hjelmborg

2007

Via Dolorosa (Smertens Vej) er den strækning, Jesus måtte bære på sit kors fra det sted, han var blevet dødsdømt til det sted, han blev korsfæstet. Mange pilgrimme gennemvandrer denne strækning, mens de mediterer over den lidelse, Jesus måtte gennemgå, som fortalt i de fire evangelier. Der er fjorten stop (stationer) undervejs svarende til begivenhederne undervejs, jf. evangelierne. Forfatteren har gennemvandret strækningen, og i bogen fortæller hun om sine oplevelser og (efter)tanker undervejs, delt op efter de enkelte stationer. Bogen er yderligere delt op i fem hovedafsnit, underdelt i 14 underdele, efter hvad hver station symboliserer. Først om de enkelte stationer rent fysisk med de tilhørende bibelord. Derefter korte meditationstekster over samme tema. Derefter tilsvarende tekster, dennegang med brug af citater fra Det ny Testamente. Herefter meditationsord efter samme koncept, og sluttelig hverdagsoplevelser med konkrete menneskeskæbner fra forfatterens konsultation, igen ud fra samme temaer. Forfatteren er cand.psych., og er i bogen uden for sin vante ramme, idet hun tidligere bl.a. har skrevet Sammen kan I tabe jer, 2005. Bogen er letlæst og inspirerende og med smukke tegninger af Eva Raupp Schliemann. Indhold, forord, kort om forfatteren.


Kristeligt dagblad

d. 16. juni 2007

af

af

Doris Ottesen

d. 16. juni 2007



Informationer og udgaver