Bøger / faglitteratur

Medier der holder - strategisk lyd- og videopodcasting


Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 10. nov. 2010

af

af

Jytte Bræmer

d. 10. nov. 2010

For alle der ønsker at formidle og nå nye målgrupper via ny teknologi.

Forfatteren er journalist og har skrevet speciale på IT-Universitetet om podcasts. Nu er hun selvstændig konsulent og lever af sin viden om det nye medie. Medieverdenen er blevet demokratiseret, og alle kan oprette selvstændige radio- og tv-kanaler. Mulighederne er mange, og én af de mere enkle metoder til at komme i gang er podcasts. Forfatteren definerer fænomenet, historien bag og hvordan det anvendes i forskellige sammenhænge. Hun betoner nødvendigheden af at have en klar strategi med inddragelsen af en ny kommunikationskanal, hvad enten det er et led i en kommerciel virksomhed eller som anvendelse i en undervisningssammenhæng, hvor mediet har et stort potentiale. Hun forklarer, hvordan man som forbruger - podcatcher - teknisk kommer i gang. Jeg savner dog viden om, hvilket teknisk udstyr, det kræver at komme i gang med selve produktionen af podcasts. Her henviser forfatteren til at indhente konsulentbistand, da markedet ændrer sig så hurtigt. DR er den institution herhjemme, der har fået det største gennembrud og brugerskare af podcasts. I vores egen verden er det Randers Bibliotek, der anvender teknologien mest aktivt. Desuden er det anvendt i musikbibliotekssammenhæng i projektet Hørbar, som nu er indlemmet i BibZoom.

Bogen er den første på dansk om emnet.

En grundig indføring i, hvad podcastmediet er for en størrelse og i hvilke sammenhænge, det kan anvendes.