Disse erindringer udgives nu bearbejdet 4 år efter hovedpersonens - Hans Martensens - død. Beretningen blev først nedskrevet i 1946 af den daværende præst i Brande. Selv modsatte Martensen sig udgivelse, idet han fandt beretningen svulstig og ude af trit med tiden. Bogen fortæller om Martensens skæbne, først som elev under togt med Skoleskibet Danmark, der "strandede" i USA efter 9.april 1940. Efter hyre på et par skibe meldte Martensen sig til det canadiske luftvåben for at blive krigsflyver. Efter diverse kurser og træningsophold gik turen i efteråret 1944 til England, hvor han blev trænet i den berømte Spitfire-jager. Krigsindsatsen, som ikke indebar megen egentlig kampdeltagelse, foregik i foråret 1945. Herefter beskrives freden, orloven i hjembyen Brande og opholdet i Tyskland. Den lidt stilfærdige beretning indledes noget knudret, men bliver senere mere flydende. Men jeg synes, at den trods farverige småepisoder generelt fremstår noget refererende og til tider lidt privat. Bogen rummer ikke den store dramatik og er præget af tidens holdninger og sprog. Illustrationerne er private samtidige s/h fotos og utydelige ditto i farve. Bestemt værdifuld og interessant som samtidsdokument, men en bredere læserskare vil savne atmosfære og et mere levendegjort handlingsforløb

.