Bøger / faglitteratur / rejsebeskrivelser

Med rygsæk og familie rundt på Filippinerne


Beskrivelse


Beretningen om en helt almindelig familie, der i tre måneder siger farvel til de trygge rammer på villavejen i Aalborg og rejser rundt på Filippinerne med rygsæk.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 14. juni 2005

af

af

Beth Høst

d. 14. juni 2005

En lille familie: mor, far og den 6-årige Bastian tager på 3 måneders rygsæk-tur til Filippinerne. Bagefter skriver mor en bog med beretningen om turen illustreret med familiens fotos, som desværre er gengivet i sort/hvid. Man kan ikke rigtig værdsætte de helt sikkert flotte udsigter i grågrumsede nuancer. Det er en hyggelig, helt familiær historie, her fortælles uden de store dikkedarer, og citater fra brevene hjem er også brugt her og der. At læse bogen er nærmest som at få brev fra familie eller venner, der har taget rygsækken på nakken og taget den orlov, vi andre misunder. Vi hører om danskerne, vi hører om besøg af Bastians store søskende og om udflugter af mere eller mindre strabadserende art. Mor må lære at se farene i øjnene og får flyttet grænser. Bogen er sympatisk, men meget privat. Målgruppen må være andre, der kunne tænke sig at bytte den hjemlige hverdag ud med en ny lidt friere i varmere klima for en kortere tid. Den er en af de mere beskedne af rigtig mange udgivelser i denne genre, der fik sin store opblomstring med Troels Kløvedal. Denne bog havde desværre fortjent en ekstra korrekturlæsning.