Med ledsager

Engang var det Godfred Hartmann, der modtog invitationerne og kunne medbringe en ledsager. Nu får andre invitationerne, og han kommer med som "det tynde øl". Sådan går det, når livet er ved ar være til ende, og de gamle bekendte er ved at uddø. Den tristesse, der naturligvis opstår ved erkendelsen af alt dette er skam med i bogen, mest mellem linierne. Men bogen demonstrerer også, at Hartmann bestemt ikke er så gammel, at han ikke mestrer sin genre, det causerende, det lette og dog vedkommende. Det er en svær kunst, som man her endnu engang kan glæde sig over lykkes til fulde i nok en erindringsbog, der føjer sig smukt til de foregående og ikke vil skuffe Hartmanns store publikum (kun et par bidrag er "genbrug"). Her er glimt fra daglidagen nu, et af dem charmerende lagt i munden, om man så må sige, på husets kat. Her er glimt fra et langt rejseliv med dejlige øjebliksbilleder fra bl.a. England, Irland og Paris. Her er de erindringer, der vågner, når man skal rydde op, "beskikke sit bo". Erindringer fra foredragslivet. Det hele venligt og elskværdigt fortalt, dog med det velkendte glimt af ironi, hvor det er på sin plads.

Læs hele vurderingen