Bøger / faglitteratur / billedværker

Maze


Beskrivelse


Udgivet i forbindelse med udstillinger.

Gengivelser af billedkunstneren Jes Fomsgaards (f. 1948) malerier, der alle har byer og parkers labyrintiske gader og stier som tema.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 10. mar. 2011

af

af

Søren Brunbech

d. 10. mar. 2011

Udstillingskatalogen med en af en række nye værker af Jes Fomsgaard, henvender sig til interesserede i samtidskunst.

Jes Fomsgaard er en fremtrædende dansk samtidskunstner, og bogen udgives i forbindelse med hans udstilling Maze (det er engelsk og betyder labyrint) der vises på Vejle Kunstmuseum og Nivaagaards malerisamling. Her præsenteres tolv store nye malerier fra kunstnerens hånd, der alle har byrum og haver som tema, sammen med en række ældre værker. Henrik Oxvig, der er lektor ved Kunstakademiets arkitektskole, skriver en lærd indledning med citater fra Platon til moderne arkitekturteoretikere om verden der er kompleks og labyrintisk og kun kan skabes ved at beskrive den. Derefter følger fine gengivelser af Fomsgaards karakteristisk værker, der, inspireret af arkitekturen, kortlægger og dissekerer byens rum.

Jes Fomsgaard - incorporating architecture, 2009 er en mere omfattende bog om kunstnerens arbejde med at udforske samspillet mellem kunst og arkitektur, og Fomsgaards værker kan også ses i en række andre udstillingskataloger, blandt dem Blade fra Jes Fomsgaard, 2007, og Dome, 2001.

Et fint udstillingskatalog med gode gengivelser af en række nye værker af den internationalt anerkendte danske samtidskunstner Jes Fomsgaard.