Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Max og Mini : en god gips


Beskrivelse


Max og Mini leger i haven. Max kører Minis tå over, og han skriger av, av. Mini tager spaden og vil slå Max, men Max er klog og snyder Mini.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 4. juni 2015

af

af

Inge Lykke

d. 4. juni 2015

Max kører over Minis tå med en trillebør. Mini bliver sur og vil slå Max. Max råber stop. Han har fået en god ide! Til den absolut første sammenhængende læsning. Teksten kan læses, når barnet har lært lydene og skal til at sætte dem sammen til ord og sætninger. Til børn fra 4-6 år.

Bogen er næsten en tegneserie i farver med et enkelt stort billede på hver af de ti sider. Al tekst står i talebobler. Teksten er sat med meget store typer. 91% af ordene er enstavelsesord, og 99% af ordene er lydrette. I alt er der 77 ord i bogen. Teksterne er meget korte med mange gentagelser.

Tegningerne er søde og sjove. Der er fx en muldvarp, som kigger med fra sit hul. Muldvarpen spiller sit eget lille tilskuerdrama. Humoren spiller en stor rolle også i handlingen. En fin lille bog til den allerførste læsning.

Serien "Læs Lydret 0" fx Pi er en bi fra 2015 svarer godt til niveauet i denne nye bog.