Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Max er en vampyr


Beskrivelse


Max skal til gyserfest hos Jakob, og han vil klædes ud som vampyr. Det bliver en sjov og uhyggelig aften.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 25. feb. 2009

af

af

Mads Overmark

d. 25. feb. 2009

Læseuglen er en ny serie til begynder- og den let øvede læser. Serien er delt i tre niveauer. Denne bog er fra det nemmeste. Pædagogikken er baseret på ordbilledlæsning, og derfor er der behov for en del voksenstøtte, når materialet gennemgås første gang.

Max skal til gyser-fødselsdag hos Jakob. Han har ikke de store forventninger, men det viser sig at blive en meget vellykket fest. En god lille hverdagsfortælling. Historien er fortrinsvis skrevet i hovedsætninger og er sat med store, læsevenlige typer. Mange af ordene er lange. Valgt ud fra en filosofi om, at de er nemmere at genkende og huske. En del ord i sætningerne er afløst af en tegning, som kan billedlæses. Bagerst i bogen er en ordliste, hvor tegningerne er forklaret. Endelig er der også forslag til, hvordan barnet kan klæde sig ud som vampyr. Flere steder i bogen er der opgaver, som kontrollerer om indholdet er forstået. Det er meningen, at der skal skrives svar i bogen, og det er ikke så velegnet, hvis bøgerne er til udlån. Forældre, der ønsker at læsetræne med deres børn, kan godt have glæde af bogen.

Bogen bringer ikke noget nyt til det meget store marked med begynderlæsningslitteratur.

En udmærket lille fortælling, men konceptet er ikke så velegnet til biblioteksudlån.