Bøger / faglitteratur / kogebøger

Max. 30 minutter - hvor svært ka' det være? : fedtfattig mad : en madguide


Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 8. aug. 2002

af

af

Birgit Sloth

d. 8. aug. 2002

Forfatterens første kogebog Fedtfattig mad - hvor svært kan det være udkom i 2001. Efterfølgeren er i samme udstyr med spiralryg. Hvor den første kogebog var en brugbar hjælp til fedtfattig hverdagsmad, virker den nye overlæsset og mere velmenende end brugbar. Opskrifterne bruger et væld af ingredienser og smagsforstærkere, og de helsides fotografier har dukker og pynt, der overskygger den færdige ret. Derudover bringer kogebogen banale, rimede digte om glæden ved mad og små akvareller. Alle opskrifter er på middagsmad og delt i afsnittene: fisk og skaldyr, kyllingekød, kalkunkød, oksekød, svine- og kalvekød samt ris- og pastaretter. Det er overvejende stegemad med tilbehør og sauce. På grund af de mange ingredienser tager det mere end 30 minutter at tilberede retterne. Vores prøve tog 55 minutter, selv om vi var to voksne til at hakke grønsager. Maden er fedtfattig, og man bliver mæt, men nogen særlig smagsoplevelse er det ikke. Bedste bud på hurtig, velsmagende mad er stadig 200 hurtige, 2001, hvor opskrifterne ligger klasser over hvad Dorte Asbjørn bringer, og også er fedtfattige.


Jyllands-posten

d. 24. okt. 2002

af

af

Lise-Lotte Klitgaard

d. 24. okt. 2002



Informationer og udgaver