Matilde, den 13. december

4. bog om Mathilde i Forglemmigejserien, hvor Sladrehank! 1995 var den første. Forlaget taler om en selvstændig fortsættelse, men jeg synes nu det er en klar fordel, at have stiftet bekendtskab med de tidligere bøger. Historien udspiller sig over tre måneder op til Mathildes 12 års fødselsdag. Vennekredsen udvider sig nu, da hendes gamle veninde, Mette, er flyttet. Mathilde bliver veninde med den syriske pige, Kinora, som er kæreste med Gabbe fra Mathildes skole - Gabbe som Mathilde selv bliver forelsket i. Og så er der Jimmy som de godt ved, ikke har rent mel i posen, er voldelig og reagerer uforudsigeligt, men netop derfor virker som en magnet på gruppen. Det ender også galt for Jimmy, og bogens dilemma er Mathildes dårlige samvittighed over at have sladret til politiet om en brand, han var årsag til. Et lidt for veltilrettelagt handlingsforløb med nogle personer og reaktioner, der ind i mellem er svære at tro på. Mathildes skyldfølelse over for Kinora fungerer bedst i bogen og der lægges op til en fortsættelse omkring dét tema og forelskelsen i Gabbe. Til læsere af de andre bøger i serien fra 11 år.

Læs hele vurderingen

I en pink Forglemmigejindpakning kommer nu fortsættelsen til serien om Mathilde: Sladrehank (94/17), Bedste veninder (96/06), Hvor kunne hun (97/43) og Den store forvirring (98/34). Mathilde er blevet 12 år og går i 6.klasse. Det lykkes forfatteren at udbygge og præcisere portrættet af pubertetspigen der står i det farlige skift mellem barn og voksen og må finde ud af, hvem hun selv er. Mathilde har fået nye venner efter at Mette er rejst. Der er både piger og drenge imellem, og en af drengene Jimmy er meget svær at komme udenom. Også når han forlanger at Mathilde skal stjæle på tanken. Vi følger Mathildes samvittighedskvaler i et tilbageblik. For hende bliver Luciafesten, der skulle have været kulminationen af lang tids planlægning, skilledatoen mellem skyld og uskyld. De voldsomme begivenheder, der ender med en brand på skolen, får Mathilde til at vælge side. Forfatteren formår at skildre sin person så man i hvert fald som voksen tydeligt ser hendes svage sider og hendes selvoptagethed, men så man også forstår hendes vanskelige situation og hendes - i begyndelsen- forkerte valg. Det er en velskrevet bog i dialogfyldt sprog der vil blive revet væk til frilæsning af piger fra 4. kl.

Læs hele vurderingen