Bibliotekernes vurdering
d. 6. okt. 2003
af
af
Mads Overmark (skole)
d. 6. okt. 2003
Vi har her at gøre med en rørende fortælling om Marvi Myrebjørn, der mister sin mor og søster. Han er alene med sin sorg, selvom savannens dyr forsøger at trøste og komme med gode råd, hjælper det ikke Marvi. Dyrene opgiver ham og tager hjem igen. Heldigvis er kaninen Kalle mere tålmodig og forstående, fordi han selv har oplevet en stor sorg. Kalle hjælper Marvi igennem det langstrakte forløb med at komme gennem sorgen. Fortællingen afsluttes med et begrundet håb om, at Marvi snart vil kunne lege igen. Det er en meget hudløs beretning om at opleve sorg, og i modsætning til mange bøger, der er udgivet for børn om sorg, beskæftiger den sig ikke med liv efter døden. Bogen er illustreret med dæmpede sort/hvide tegninger, der passer godt til teksten. Teksten er enkel og oplæsningsvenlig. Den kan læses af børn omkring 9 år, men bør absolut læses højt eller høres fortalt af dens danske genfortæller på cd-en af samme navn, fordi den er et glimrende oplæg til en samtale om at opleve sorg, og fordi den uden formidling sikkert vil virke for barsk på mange 6-9-årige børn. Historien følger den teoretiske beskrivelse af et sorgforløb, som det er beskrevet i Når børn mister, der er udgivet samtidigt med denne bog.
