Bøger / faglitteratur

Marselisborg : slot og fristed


Beskrivelse


Om Marselisborg Slots historie siden det i 1902, som en folkegave, blev overdraget til Prins Christian og Prinsesse Alexandrine.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 10. apr. 2000

af

af

Birgitte Bornæs

d. 10. apr. 2000

Undertitlen "slot og fristed" er meget dækkende for indholdet i denne bog, som udkommer på Dronningens fødselsdag. Først fortælles kort om godsets historie tilbage til middelalderen, hvor det var krongods, og op til 1898, da man startede forhandlinger om overtagelse ud fra en ide om at skabe en kongelig residens i Jylland som folkegave til det nygifte prinsepar, Christian og Alexandrine. Ideen blev til virkelighed, økonomien blev ordnet og arkitekttegninger og indretningsforslag var efter ønske og i samråd med prinseparret. Det endelige resultat: et lille slot med sin helt egen stil og "hyggeligt og bekvemt" blev overgivet fuldt monteret i 1902. Det var i mange år en elsket sommerbolig, men stod mere eller mindre tomt fra 1952 til 1968, da Dronningen og prins Henrik overtog slottet som sommerresidens. I bogens 2. del gennemgås slottet rum for rum, som det står i dag, sammen med Dronningen, som fortæller livligt om renovering og indretning af stuer og gæsteværelser efter nutidens behov og smag – en opgave Dronningen har lagt liv og sjæl i. Bogen er illustreret dels med gamle fotos og kongelige snapshots, dels med helt nutidige farvefotos af interiører og park, optaget under interviewet. Der er tidl. i bogform redegjort for slottets bygningshistorie, men ellers er der ikke offentliggjort noget om dette kongelige fristed.



Informationer og udgaver