Bøger / faglitteratur / lærebøger

Marketing : en introduktion


Detaljer


...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...


Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 6. okt. 2005

af

af

Ellen Lind Jensen

d. 6. okt. 2005

Bogen indgår i forlagsserien Virksomhedsøkonomi, som er tænkt som lærebog ved universiteter og handelshøjskoler. Dette for at angive bogens niveau. De 4 forfattere er alle lektorer henholdsvis professorer ved samme type uddannelsesinstitutioner. Bogen fremtræder således også som en klassisk lærebog indenfor økonomifagene. I det indledende kapitel, der er en introduktion til faget, gives en række definitioner. Hvor driftsøkonomien fokuserer på virksomhedens interne produktion og omkostninger, så bestræber marketingsdisciplinen sig på at afsætte produkterne på markedet med så stor indtægt for virksomheden som muligt. Men da det er en mangfoldig verden, vi lever i navnlig nu med den stigende globalisering, så er marketing behæftet med en række uforudsigeligheder. Ikke desto mindre vil bogen sætte læseren i besiddelse af en række analyseværktøjer og modeller, som kan være en hjælp til at håndtere usikkerheden. Den arbejder sig systematisk igennem emner som: markedsstrategi, købsadfærd, segmenterings- og positioneringsbegreber, produkt- og pris-politik, distribution, kommunikationsmodeller og markedsføringsplanlægningens sammenhæng med virksomhedens øvrige planlægning. Bogen er en regulær 3. udgave med opdatering og ny fokus på globalisering og e-handel. Derfor vil udskiftning af tidligere udgaver være relevant.