Bøger / skønlitteratur / roman

Marcovaldo eller Årstiderne i byen


Beskrivelse


En italiensk arbejder forsørger en meget stor familie på opfindsom og humoristisk vis. Groteske optrin og absurde tildragelser midt i en italiensk storby i 1960'erne.

Anmeldelser (9)


Bibliotekernes vurdering

d. 18. dec. 2018

af

af

Kent Skov Andreasen

d. 18. dec. 2018

Marcovaldo er navnet på en fattig, men retskaffen arbejdsmand fra industribyen Torino. Her bor han med sin noget stramtandede kone Domitille og deres fem børn i en toværelsers snævre rammer.Den materielle elendighed til trods er Ms li v fyldt med fantasi og sans for de små glæder. Som hos en fremmedartet Svejk giver de tidlige 60'eres pludselige velstandsstigning og nyeforbrugerkultur den naive M problemer med at finde sin plads, som den romantiske sjæl han er. Bogen er formet som en novellesuite med M som den centrale, gennemgående figur. Fem hovedafsnitsvarende til fem år, der igen er opdelt i fire dele efter årstiderne, danner rammen om en række episodiske fortællinger båret af en melankolsk humor. Her er ikke tale om socialrealisme; snarere enpoetisk realisme skrevet i en udsøgt økonomisk stil i en fin fordanskning. Calvino døde alt for tidligt i 1985 inden færdiggørelsen af mesterværket Under jaguarsulen (da 88). Med Marcovaldo, derudkom i 1963, føjes endnu et værk til denheldigvis pæne række af værker, der foreligger på dansk. Bogen er umiddelbart tilgængelig og vil få sin naturlige fremtrædende plads hos de ikke helt fådanske Calvino-fans. Men også andre yndere af sublim 'nyklassisk' kortprosa bør få chancen via bibliotekerne.


Bibliotekernes vurdering

d. 22. jan. 2013

af

af

Maria Björnsdóttir

d. 22. jan. 2013

Bogen Marcovaldo eller Årstiderne i byen er en fin lille samling af 20 korte historier om Marcovaldo, den lille fattige arbejdsmand, hans liv og oplevelser og tilværelsen generelt. Til alle yndere af god litteratur. Også meget velegnet til højtlæsning.

Marcovaldo er fattig og lidt enfoldig. Han bor i en større by i Norditalien sammen med sin kone Domitilla og alle deres børn. Marcovaldo er arbejdsmand og pengene er små. Tit skal familien forsørges med alternative metoder, fx fuglefangst og fiskeri. Det er dog ikke en trist, socialrealistisk historie om arbejdernes sure strid med tilværelsen, men derimod nogle almenmenneskelige betragtninger om hvad det vil sige at være menneske, hvor glæden findes og hvordan livet leves. Naturen og manglen på samme, samt årstidernes skiften, flettes ind i historierne. Ofte er der et næsten umærkeligt overnaturligt tvist i fortællingerne, fx i fortællingen "Efterår: regn og blade". Marcovaldo er opfindsom, men det går ofte galt og historierne er muntre og fulde af skøre optrin. Marcovaldo kaster sig med stor nidkærhed over de projekter han nærmest falder over i sin sparsomme fritid. Eventyr der ophæver hverdagen og realiteterne.

Calvinos humoristiske stil, med absurde optrin og næsten surrealistiske scener, ses også i hans øvrige værker fx Klatrebaronen og De kosmikomiske historier.

En meget fin lille perle, som de fleste læsere kan finde glæde ved og som nævnt meget velegnet til højtlæsning.


Weekendavisen

d. 19. mar. 1993

af

af

Thomas Harder

d. 19. mar. 1993


Politiken

d. 18. mar. 1993

af

af

Bettina Heltberg

d. 18. mar. 1993


Berlingske tidende

d. 18. mar. 1993

af

af

Henrik Wivel

d. 18. mar. 1993


Kristeligt dagblad

d. 20. mar. 1993

af

af

Lars Bukdahl

d. 20. mar. 1993


Information

d. 18. mar. 1993

af

af

Marianne Rosen

d. 18. mar. 1993


Jyllands-posten

d. 23. mar. 1993

af

af

Anne Chaplin Hansen

d. 23. mar. 1993


Det fri aktuelt

d. 27. mar. 1993

af

af

Johs. H. Christensen

d. 27. mar. 1993