Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Maradonas mål


Beskrivelse


Mikke og hans venner rejser til Buenos Aires for at genfinde Maradonas magi, som Mikke har mistet. Det fører til et magisk møde med fodboldens legender og en fodboldkamp, der er mere afgørende end nogen af dem kunne have drømt om.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 2. mar. 2016

af

af

Johanne Elvers Madsen

d. 2. mar. 2016

To spændende fodboldbøger med venner, kærlighed og fodboldmagi. For boldglade piger og drenge fra 10 år.

De to første bøger i en trilogi om 12-årige Mikke og hans venner. Mikke er en middelgod spiller med lav selvtillid. På et krydstogt i Middelhavet får Mikke fat i et magisk anførerbind, der har tilhørt selveste Maradona! Anførerbindet hjælper både Mikke på fodboldbanen mod ærkerivalerne, og med smukke Kari, som han er vild med. I anden bog rejser vennerne til Buenos Aires for at genfinde Maradonas magi, som Mikke har mistet. Det fører til et magisk møde med fodboldens legender og en fodboldkamp, der er mere afgørende end de kunne have drømt om. Arild Stavrum er tidligere professionel fodboldspiller, og bøgerne om Mikke er hans første børnebøger.

Stavrum bruger sin viden om fodbold til at drive fortællingen fremad, og fletter fodboldfakta ind som en vellykket del af handlingen. Det er medrivende bøger, hvor der er noget på spil både på banen og udenfor, med familie, venner og den første forelskelse. Og så er der magi, action og fodboldkampe! Kapitlerne er korte, og illustrationerne tegneserieagtige. Det sammen med den spændende handling gør, at bøgerne næsten læser sig selv.

Blandingen af fodbold, venskab og magi er helt særlig for denne serie. En anden fodboldserie, hvor fokus er på venskab, er Måns Gahrton og Johan Unenges Målløse United.