Maos sidste danser

En film om en kinesisk balletdansers vej til toppen med en politisk konflikt mellem USA og Kina som kulisse har som naturlig målgruppe et balletpublikum og mennesker med interesse for storpolitiske forviklinger. Men Maos sidste danser, 2009 er primært en succeshistorie, der henvender sig og kan formidles til et bredt publikum, som værdsætter en vaskeægte feel good movie.

Li Cunxin er en fattig landsbydreng, som bliver sendt til en eliteskole for dansetalenter i det kommunistiske Kina. Træningen er hård, og Li savner sin familie. Men bider tænderne sammen og opnår så betragtelige færdigheder, at en amerikansk koreograf får øje på ham og bringer Li med til Houston, Texas. Her bliver han stjerne og vælger at "hoppe af" med store personlige omkostninger som følge. Men Li møder kærligheden, genforenes med sin familie og får tilladelse til at danse i Kina.

Filmen bygger på Li Cunxins selvbiografi og er altså en "sand" historie. Den er sikkert instrueret af Bruce Beresford, som også har kultursammenstød omend i anden målestok som tema i Oscar-vinderen Driving Miss Daisy, 1989 og ellers er kendt for Stærke viljer, 1980 og Black robe, 1991. Hovedkarakterens stræben og balletscenerne (forrygende danset af Chi Cao) kan lede tanken på Stephen Daldrys Billy Elliot, 2000, og konflikten med en afhoppet balletdanser genkendes fra Taylor Hackfords Hvide nætter, 1985 med Mikhail Baryshnikov.

En rigtig tåreperser, der kulminerer i filmens slutscener. Flot, men ikke et must.

Læs hele vurderingen