Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Manden med øksen


Beskrivelse


Martin er på ferie i Sverige. Han møder bankrøvere, der truer ham med en pistol, et spøgelse, der hjælper ham og ikke mindst den søde Maja på hans egen alder.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 16. juni 2006

af

af

Vibeke Axelsen

d. 16. juni 2006

Dingo. Blå. Så har vi ivrige læsere i 3.-5. klasse (9-11-årige). I denne bog får læseren en krimiagtig historie i børnehøjde krydret med lidt spøgeri. Historiens univers vil være genkendelig for de fleste børn i målgruppen. Martin på 12 år skal på ferie sammen med sin mor, dennes nye kæreste Anders og hans søn Rasmus på seks år. De skal op til Anders' svenske og primitive ødegård, der ligger langt uden for lands lov og ret. Martin synes på forhånd alt andet end godt om dette arrangement. Han ville hellere have været en tur til USA, hvor hans far er flyttet over efter hans forældres skilsmisse. Hans skepsis bliver dog gjort til skamme. Han får en spændende ferie, hvor han er med til at opklare en tyveri, hvor to mænd har gravet nogle penge ned, som de har røvet i en bank. Han bliver fanget og truet med pistol men bliver reddet af spøgelset Alfred, der ikke har kunnet finde hvile. Martin får hjulpet Alfred, så han ikke "går igen" mere, møder Maja, en sød og frisk svensk pige på hans egen alder og får af hende sit første kys. Sidst men ikke mindst får han en findeløn i en størrelsesorden, der gør ham i stand til selv at betale en rejse over til sin far i USA! Handlingen er konsekvent fremadskridende og derved let at følge. Teksten er overskueligt inddelt i 15 kapitler. Illustrationerne er yderst farverige og lægger sig godt op ad teksten.


Børn & bøger

Årg. 59, nr. 7 (2006)

af

af

Kurt Kristensen

Årg. 59, nr. 7 (2006)