Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Manden med hestehalen


Beskrivelse


Krimi. Laila og Gustav er lidt kærester. De finder en død hund med halsen skåret over. De vil finde ud af, hvorfor nogen har dræbt hunden. Men det er farlige forbrydere og det er lige ved at gå galt for Gustav.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 13. feb. 2009

af

af

Hans Radsted

d. 13. feb. 2009

Endnu er krimi til den gruppe, som ikke helt er rutinerede læsere. Bogen kan læses fra ca. 10 år, men hovedpersonerne går i syvende klasse, så måske en formidling til dem fra 12 år.

Laila og Gustav er i gang med at plukke brombær tæt ved Lailas rideskole. De har ikke så travlt med bærplukningen, men nok så meget travlt med langsomt at opdage hinanden. De opdager dog også noget helt andet, nemlig en hund ophængt i en våddragt og med halsen skåret over. Det er optakten til krimihistorien, som viser sig at handle om narkotika og rockere. Gustav er lige ved at komme galt af sted, men ved Lailas hjælp når politiet frem i rette tid og de to unge kan fortsætte med bærplukningen og med at opdage hinanden. Sproget løber let og plottet er tilpas overskueligt til ikke at forstyrre læsearbejdet. Nok er det en krimi, men det er også en historie om den første usikre kærlighed, så målgruppen bliver ikke snydt.

Lige nu er der på markedet ret mange lette krimier, så denne er en blandt mange.

Bogen er dog velskrevet og udmærker sig ved en nænsom skildring af de to unges spirende forelskelse og lyst til at udforske hinanden og da retfærdigheden sejrer, klarer den sig fint i konkurrencen.