Manden i Vasaparken

Letlæst krimi med en twist af melankoli, der vil appellere til både mand og kvinde. Godt omslag, der fremragende fanger bogens stemning.

Svenske Ljunghill (f. 1971) er uddannet kriminolog og journalist og dette er hans litterære debut. Bogen fik fine anmeldelser i hjemlandet og meningen er at det skal være første del af en serie der tager afsæt i 1920'ernes Stockholm. Vi skriver 1953 og den netop pensionerede politimand Stierna tænker tilbage på en tragisk sag som snart falder for forældelsesfristen. For 25 år siden blev en 8-årig pige brutalt myrdet, og den dengang unge og talentfulde kriminalkommissær Stierna var sat på sagen. Den viser sig at være vanskelig at løse, og da Stierna afgiver et skæbnesvangert løfte om at finde morderen, bliver han besat af pigens tragiske skæbne. Det går ud over både ægteskabet og karrieren, men morderen finder han aldrig. Ljunghill har begået en meget velskrevet noir-agtig krimi, der glimrer ved sine fine og troværdige tidsbilleder. Personerne er godt tegnet og man føler med den reflekterende Stierna der til sidst ender som et ringvrag. Bogen har et fint flow, hvor man som læser hele tiden holdes fanget i spænding. Sprogligt er den let at læse, og med letlæselig typografi.

Stierna er prototypen på den klassiske svenske melankolske politimand som fx Wallander, mens selve historien minder om Schweiziske Dürrenmatts ikoniske krimi Løftet.

Spændende og lovende debut, som på en positiv måde adskiller sig fra den nordiske krimiskabelon.

Læs hele vurderingen

Fremragende noir-krimi om tyvernes Stockholm, hvor en utrættelig kommissær jager en morder uden ansigt. Pontus Ljunghill, der er kriminolog og journalist, debuterer med ’Manden i Vasaparken’ - og hvi...

Læs anmeldelse