Manden i kisten

JJ, insp. v/Nationalmuseet, beretter om de bronzealdergravhøje, der daterer sig tilbage til 1300-1400 f.Kr., og hvoraf Egtvedpigens måske er den mest kendte. I et kronologisk forløb redegøres for de arkæologiske studier, som "højfolket", gravsat i egetræskister, har aftedkommet igennem mere end 150 år. En periode, hvor betingelserne for det arkæologiske (felt)-arbejde har undergået store forandringer, dels i takt med de videnskabelige landvindinger, dels i kraft af det menneskesyn og den national-kulturelle placering, som faget arkæologi til skiftende tider har skullet orientere sig indenfor. JJ er således ude i et facetteret ærinde, der på baggrund af en stor faglig indsigt løses pædagogisk forbilledligt. I et smukt og velskrevet dansk formidles en, i ordets bedste betydning, folkelig fremstilling af nogle, også set i europæisk sammenhæng, spektakulære fund. Når det dertil gøres indenfor rammerne af en udgivelse, der mht. typografi, layout, billedmateriale m.v. fremstår sjældent indbydende og gennemført, kan man efter endt læsning kun sidde tilbage med en oplevelse af fornemt demonstrereret kulturformidling af et sigte og en bredde, der ikke synes mindre end f.eks. afdøde P.V. Globs, der ligeledes skrev om denne kultur i sin Højfolket, som udkom i 1970.

Læs hele vurderingen