Manden der glemte at le

Manden der glemte at le vil måske appellere til læsere, der kan lide at læse om folk på de nederste trin af samfundsstigen.

Hittebarnet Johnny Hansen er hovedperson i Manden der glemte at le. Romanen følger ham, fra han bliver fundet i en trappeopgang som spæd i København i 1936 og frem til 1969, hvor historien ender. Undervejs fortælles der om hans oplevelser under besættelsen, hans opvækst og ophold på en skole for besværlige unge og hans senere kriminelle løbebane. Der krydsklippes også til en jysk bondefamilie, der på flere måder får betydning for Johnnys liv. Umiddelbart kunne bogen virke interessant, men desværre skæmmes den af en ret kedelig forside, der i den grad nødvendiggør formidling. Samtidig er teksten en af de mest sjusket skrevne, jeg kan mindes at have læst. Der er en del gentagelser, problemer med ejestedord (hans/sin), stave- og kommafejl. Man kan mærke forfatterens sympati for sine personer, men personskildringerne, talesproget og historien virker lidt for enkel i udførelsen. Alt dette gør det svært at komme igennem bogen.

Romanen er en historisk skildring set gennem øjnene på de personer, der levede i tiden. På den måde kan bogen sammenlignes med for eksempel Henning Mortensens serie om Ib, der begynder med bogen Havside sommer.

På trods af forfatterens sympati for sine personer i Manden der glemte at le er bogen desværre ikke anbefalelsesværdig. Forsiden er kedelig, og bogen er så mangelfuldt redigeret, at læsningen besværliggøres.

Læs hele vurderingen