Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Malo finder en ø


Beskrivelse


Fortælling om en flok polynesieres og en hvid drengs nybyggerliv på en sydhavsø.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 19. dec. 2018

af

af

E. Reimann-Petersen

d. 19. dec. 2018

En flok polynesiere driver i land på en ubeboet koralø og må opretholde livet der uden kontakt med omverdenen. Senere forøges det lille samfund med en hvid dreng, som også driver i land. I begyndelsen foragter han disse farvede folk, men da lejlighed sidenhen gives, nægter han at forlade øen. Bogens styrke ligger imidlertid ikke så meget i handlingen som i den malende beskrivelse af levevilkår og naturforhold, hvilket gør den velegnet som supplerende læsning til geografiundervisningen. Selvlæsning 11-14 år.


Bibliotekernes vurdering

d. 19. dec. 2018

af

af

Molly Hansen

d. 19. dec. 2018

En lille flok polynesiere driver efter en orkan i land på en ubeboet stillehavsø, hvor de grundlægger et nyt og lykkeligt samfund. Her bliver den hvide dreng Henry optaget, da han som den eneste overlevende efter et skibsforlis strander på øen. Bogen udkom første gang i 1948 med titlen Solopgangens ø. Det er en velskrevet og fængslende, lidt bredt fortalt historie, der også egner sig fortrinligt til oplæsning for de 10-13 årige. Denne nye udgave er med sit morsomme udstyr, klarere typografi og sin mere spændende titel nok så inspirerende som den gamle, og bogen fortjener genanskaffelse i alle børnebiblioteker.