Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Malloreas kejser


Beskrivelse


Fantasy. Kong Belgarions spæde søn er blevet bortført af Mørkets Hersker den onde Zandramas. På sin jagt efter bortføreren kommer Belgarion og hans følge til den mægtige Kejser Zakaths palads, hvor de bliver indkvarteret. Men er de gæster eller fanger?

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 11. maj 2004

af

af

Vera Jensen

d. 11. maj 2004

David Eddings skriver store, lange og ofte sammenhængende fantasy-sagaer.Malloreon sagaen er én af dem. I disse to bind Malloreas kejser og Dæmonernes hersker følger vi Kong Belgorian, hans hustru, familie og venner, der forfølger Mørkets Hersker - den onde troldkvinde Zandramas, som har kidnappet Belgorians spæde søn. På deres færd møder de Malloreas hersker Kejser Zakath, som de efter flere genvordigheder kommer på venskabelig fod med. Men snart nærmer de sig langsomt men sikkert den onde Zandramas. Det er stadig et underholdende og velskrevet fantasy-værk, som forholder sig trofast til genrens konventioner og traditionelle univers. Værkets episke og omfattende format gør, at læseren får god mulighed for at sætte sig ind i hovedpersonernes vaner og psyker. De lange rejser og farefulde møder med fremmede kulturer og andre udfordringer gør, at hovedpersonerne gennemgår en udviklings- og modningsproces. Det middelalderlige miljø, hvor trolddom og magi indgår på en naturlig måde er levende og grundigt beskrevet. Tempoet er roligt fremadskridende med detaljerede beskrivelser af miljøer og lokaliteter. En solid og sober fantasy-saga, der henvender sig til de 12-16-årige. Forrest i bogen er der et kort over de områder, der indgår i handlingen, samt en prolog, der ridser forhistorien op.