Bøger / faglitteratur / øvelser

Malekursus


Beskrivelse


Forfatteren præsenterer sin viden og sine ideer for begynderen, der står for at tage de første skridt som amatørmaler. Gennemgang af en række teknikker og nogle teorier om fx farver og komposition.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 4. jan. 2011

af

af

Jørgen Bartholdy

d. 4. jan. 2011

Birthe Kjærsgaard, der i mange år har afholdt malekurser både her i landet og (især) i Grækenland præsenterer her sin viden og sine ideer for begynderen, der står for at tage de første skridt som amatørmaler. Det er ikke en bog, der vil interessere kunstinteresserede eller professionelle kunstnere.

Birthe Kjærsgaard, der er autodidakt maler og underviser præsenterer her i sin første bog de metoder, hun har udviklet gennem årene. Det er en letlæst gennemgang af en række teknikker og nogle teorier om fx farver og komposition. Der er ikke tale om en enkelt teknik, fx akvarel, men mere om nogle generelle råd. Bogens opbygning virker lidt tilfældig, men Kjærsgaard kommer vidt omkring i emnet. Der er lidt om det hele, og mange gode eksempler, men det er også meget personligt både indholdsmæssigt og sprogligt. Bogen er fint illustreret. Dels med vejledende illustrationer og dels med gengivelser af forskellige af Kjærsgaards egne værker, og det er en bog, der vil fungere bedst for deltagere i Kjærsgaards egne kurser.

Der er allerede mange bøger, som henvender sig til begyndere. Denne bringer ikke noget nyt. En titel som Gyldendals bog om maleteknikker vil formodentlig blive foretrukket af et flertal af målgruppen.

Lidt uoverskueligt, men letlæst og nydeligt illustreret præsenterer forfatteren her de metoder, hun har udviklet gennem mange års undervisning på forskellige malekurser.