Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Magia og bøllerne


Beskrivelse


En særlig hård skoledag for Magia er at blive drillet af Nis, få bank af hans bror og ovenikøbet blive overfaldet af deres syv dumme fætre, der er rigtige bølle-uhyrer.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 25. feb. 2005

af

af

Helle Andersen (skole)

d. 25. feb. 2005

Temaerne i den nye Magia-bog kender børn i alle aldre til. Der kan ske meget uden for skemaet på en ganske almindelig skoledag. Drillerier, trusler og hævn sker især, hvor voksne ikke er til stede. Det er svært at tackle alene, og for målgruppen af læsere dvs. børn i 1.-2. kl. er det underholdende at følge Magia, for hvem har ikke ønsket at kunne trylle, når verden går én imod. Magia har ondt i maven og er ked af, at mor Hexa har så travlt med babyen, at Fili skal følge hende til og fra skole. Nis driller, og Magia kvitterer med at trylle hans næse om til en pølse. Straks truer Nis, og Magia kan vente sig bank af hans bror. Denne dukker snart op, men Magia tryller hans hoved om til kål. Kålhovedet truer med sine fætre, som er nogle rigtige bølle-uhyrer. De overrasker Magia på vej hjem fra skole. Syv bøller på én gang er overvældende, og de prøver ihærdigt at få Magia til at græde. Afmagt vender sig atter til at have magt over tingene, idet hun tryller bøllerne om til de sødeste feer. Til Filis store forargelse. Illustrationerne har mange sjove detaljer og understøtter fint den korte tekst. De dumme og troldeagtige bøller udgør den største trussel og fylder også mest billedmæssigt. Endnu en god læseoplevelse for 7-8-årige drenge og piger.



Informationer og udgaver