Bøger / faglitteratur

Madkundskabsundervisning : en fagmetodik


Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 5. sep. 2019

af

af

Mette F. F Dyreborg

d. 5. sep. 2019

Madkundskab er overvejende et praktisk fag, og denne bog vedhæfter metodik og fagdidaktik til fagets praktiske udførelse. Koblet med teori giver bogen konkrete undervisningseksempler, der kan bruges direkte i undervisningen. Bogen henvender sig til studerende og undervisere i faget madkundskab.

Bogen giver anvisninger til en masse brugbare metoder til undervisning i madkundskab. Der gives eksempler på planlægning, gennemførelse og evaluering af konkrete undervisningsforløb, og sammenhængen mellem teori og praksis behandles efterfølgende. Bogen gennemgår også fagets faglige dimensioner, og der gives også eksempler på, hvordan kreativ tænkning og tværfaglighed kan sættes i spil i den daglige undervisning.

En rigtig flot og gennemarbejdet lærebog om faget madkundskab. Alle facetter af faget og dets didaktik er grundigt belyst ved hjælp af tekst, diagrammer, fotos m.m.

Der findes en anden lignende bog om faget: Madkundskabsdidaktik.