Bøger / faglitteratur

Made in Denmark - er det stadig muligt? : reportager om rammevilkår for dansk produktion


Beskrivelse


På baggrund af interviews med ledere i 12 produktionsvirksomheder argumenteres der for at produktionens rammevilkår er for dårlige og ikke vil kunne sikre dansk produktion og arbejdspladser i Danmark.

Anmeldelser (3)


Bibliotekernes vurdering

d. 25. sep. 2013

af

af

Carsten Güllich-Nørby

d. 25. sep. 2013

Henvender sig fortrinsvist til ledere og ledende medarbejdere, der arbejder med strategier for måder at producerer varer på. Supplerende materiale fx til en handelsskoleopgave.

Aktuel debatskabende reportagebog fra virkelighedens erhvervsliv. Erhvervsjournalisten Carsten Steno, der bl.a. også har skrevet De virkelige helte, 2011, om den danske ejerlederkultur, skriver her en debatbog og en "reportagebog om produktionens rammevilkår". Han bygger bogen på 12 interviews med virksomhedsledere i store, mellemstore og mindre produktionsvirksomheder, foretaget i foråret 2013. Interviewene er emneinddelt med overskrifter som fx "Made in Denmark - er det stadig muligt?", "Vi er blevet afgiftet ihjel", "Kan ny teknologi redde dansk produktion" og "Vækstplan DK er ikke nok". Som sidste overskrift fortæller det, er det en af bogens pointer, at den politisk vedtagne "Vækstplan DK" ikke er nok. Som direktør Michael Axelsen fra Fibertex bl.a. siger i et interview om at producere i Danmark: "Men business casen hænger ikke sammen uden ro på lønnen, færre afgifter og stabile rammevilkår ti år frem. Hvem kan garantere os det?" Bogen er udgivet af den borgelige-liberale tænketank CEPOS.

Ikke andre aktuelle debatskabende bøger om produktionens vilkår i Danmark, der bygger på opdateret interviewmateriale.

Interessant reportagebog direkte fra virkelighedens erhvervsliv. For den velassorterede hylde med bøger fra erhvervslivet, mest større biblioteker.


Jyllands-posten

d. 17. sep. 2013

af

af

Tor Tolstrup

d. 17. sep. 2013


Berlingske tidende

d. 16. sep. 2013

af

af

Ole Sohn

d. 16. sep. 2013