Bøger / faglitteratur / erindringer

Måske hjemme : selvbiografi


Beskrivelse


Forfatteren fortæller om sit liv, fra barndommen hvor hun gentagne gange blev anbragt uden for hjemmet, og sit voksenliv, der var præget af tre skilsmisser og flere parforhold.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 19. okt. 2010

af

af

Jytte Kjær Schou

d. 19. okt. 2010

En selvbiografi af interesse for alle, der kan lide at læse om ægte overlevere, der kommer videre med deres liv på trods af en traumatisk barndom. Da forfatteren finder en del støtte i alternative selvudviklingsmetoder, er det en fordel for læseren at være åben over det alternative.

Forfatteren starter sit skriveprojekt i en moden alder opmuntret af sin terapeut, der også er astrolog. Resultatet er denne selvbiografi, hvor hun søger tilbage til sine rødder for at få en dybere indsigt i sit voksenliv, der er præget af flere nedture og brudte parforhold, men også af hendes store frihedstrang, impulsivitet og nysgerrighed over for livet. Trods beskrivelsen af en barndom præget af skiftende institutionsophold og omsorgssvigt er grundtonen i bogen optimistisk. Forfatteren dvæler ikke ved det negative i sit liv, og selv om bogen måske ikke bærer præg af den helt store selvransagelse, virker den både nøgtern, ærlig og engagerende, og forfatteren udtrykker sig i et ukompliceret, dagligdags sprog.

Der er flere selvbiografier, ikke mindst i Virkelighedens verden, der handler om en traumatisk opvækst. Denne hører ikke til i den mest følelsesladede ende og udmærker sig ved sit lyse livssyn og sin ligefremme fremstilling.

Ærlig selvbiografi ikke bare om at overkomme livet på trods af en vanskelig start, men også om at engagere sig i det, ikke mindst med inspiration fra alternative bevægelser.