Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Måske-Herluf


Beskrivelse


Da pigen Marta møder nissen Måske-Herluf i kælderen, ved hun slet ikke, at de to på grund af en magisk knap kommer på en rejse i tid og rum.

Anmeldelser (4)


Bibliotekernes vurdering

2007

af

af

Elisabeth Bennetsen

2007

Stilfærdig og finurlig oplæsningbog for børn fra 5 år om en pige og en nisse. Det er ikke en julebog, men en bog for børn, der kan lide sproglige underfundigheder, fantasi og stille humor. En bog jeg vil anbefale til oplæsning i mindre grupper.

Marta møder en underlig lille mand, han hedder måske Herluf, og han har glemt, hvem han er, men han viser sig at være en nisse. Ved hjælp af en magisk knap, som pigen får af en gammel dame, rejser de omkring i tid og rum for at finde ud af, hvilken slags nisse Herluf er. En skibsnisse, en skovnisse, en kirkenisse eller en gårdnisse? De er ude for mange ting: et skibsbrud, et egern, en vred bondemand og en mærkelig færgefamilie, inden de finder den gård, hvor Herluf hører til sammen med en masse andre gårdnisser. Og så kan pigen Marta tage hjem til sig selv igen. Handlingen, som tager sig god tid, foregår meget i dialog, og sprogligt er bogen ekvilibristisk med mange pudsige udtryk, og nissens trang til at tage alting bogstaveligt som; hvor sidder lommen på en lommelygte? Forfatteren har skrevet andre børnebøger, senest Var giraffen opfundet i gamle dage, 2006. De sort/hvide illustrationer passer godt til bogen.

Bogen er i slægt med bøger af forfattere som Thomas Winding og Benny Andersen.

En hyggelig oplæsningsbog for børn, som kan more sig over sproglige underfundigheder og som kan lide at leve sig ind i et fantasifuldt univers. Men den megen dialog og de sproglige pudsigheder kan godt virke lidt anstrengende at læse i længden.


Berlingske tidende

d. 8. dec. 2007

af

af

Kari Sønsthagen

d. 8. dec. 2007


Børn & bøger

Årg. 60, nr. 4 (2007)

af

af

Kirsten Aggerholm

Årg. 60, nr. 4 (2007)