Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Månehunden


Beskrivelse


Når Månehunden gør går sorgen over. I Strejfs verden er der rigeligt med sorg, så han har brug for at finde hunden.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 6. nov. 2013

af

af

Mads Overmark

d. 6. nov. 2013

Bogen kan læses af de børn i 4.-6. klasse, der har behov for at træne indholdslæsning. Den kan også bruges til underholdning i fritiden.

Postapokalyptisk kærlighedsfortælling. Atomkrigen har efterladt det meste af Jorden grå og trist, men hovedpersonen, drengen Strejf, har hørt om steder, hvor der stadig er farver, dufte og grønt græs. Her findes "Månehunden" også. Og Strejf har brug for dens hjælp til at redde sin smukke og dødssyge veninde Lilly. De må finde stedet. Deres rejse bliver en underlig blanding af vandring, drømme, kontakt med de døde og virkningerne af en bevidsthedsudvidende eliksir. Undervejs erkender Strejf, han ikke kan fortabe sig i sorgen over de døde. Han må tage sig af de levende og lade kærligheden sejre. Kontrasten mellem kærlighed og dommedag er en god idé, men virker her ikke rigtig overbevisende, og det er svært at engagere sig i de ret letkøbte løsninger på børnenes kriser. Sproget bør ikke give målgruppen vanskeligheder, bortset fra enkelte ord som skal slås op. Der findes sort-hvide tegninger, som afbilder teksten.

Postapokalyptisk tristesse er ikke en sjældenhed i science-fiction genren, men denne fortælling ligner ikke noget, jeg har læst før.

En meget lidt overbevisende kærlighedsfortælling fra et samfund der er præget af atomkrigens eftervirkninger.