Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Må jeg få en pony


Beskrivelse


Det eneste Mia ønsker sig til sin fødselsdag, når hun bliver ni år, er en hest. Hendes forældre siger nej. Mon det kan være rigtigt, at de mener det?

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 14. maj 2012

af

af

Vibeke Axelsen

d. 14. maj 2012

Bogen er i serien Super let fra forlaget Cadeau med lixtal 5. Den kan læses af begynderlæsere, der lige har knækket koden.

Bogen indeholder en lille hverdagsfortælling om Mia, der fylder ni år om tre dage. Det eneste, hun ønsker sig er en pony, men det må hun ikke få. Forældrenes argument går på pladsmangel. Mia lider mange kvaler over det, så mange, at hun slet ikke glæder sig til sin fødselsdag. Men hun bliver glædeligt overrasket. Historien er overskueligt opdelt i ni små kapitler. Sproget er meget let med korte sætninger og megen dialog. Layoutet er med luft på siderne, og der er illustrationer på ca. hvert andet dobbeltopslag. De er helsides, farvelagte tegninger i en til tider lidt stiv streg. Tegningerne lægger sig tæt op ad indholdet.

Der findes uendelig megen børnelitteratur om heste. Der findes også letlæste bøger. Denne kan sammenlignes med Det gule føl og de andre i serien.

Målgruppens læsere - mest pigerne - vil helt sikkert synes om denne lille, lidt stille men optimistiske fortælling om en pige, der får sit højeste ønske opfyldt. Mange vil kunne sætte sig i hendes sted.