Lysets dronning

Jeg må indrømme, at det faldt mig svært at engagere mig i romanen. Den indeholder mange strenge, som ikke rigtig samles til et hele. Unge Alex vender hjem fra en jordomrejse, og erfarer, at moderen har været død i nogle måneder. Han går nu på jagt efter sandheden om hvem hun egentlig var, og via hans møder med forskellige mennesker fra moderes fortid, stykkes et billede sammen. Sammen med Alex føres læseren rundt i 70érnes revolutionære Sverige og over moderens deltagelse i revolutionære kollektiver til hun, vist nok oprindeligt af kønspolitiske grunde, i sig selv "indsamler" sæd fra berømte og geniale mænd. Sæden skal bruges til insemination af barnløse kvinder, som selv vil vælge de gener, de overgiver til deres barn. Dette billede af moderen er en rystende opdagelse for Alex, men det lader mig som læser ganske kold. Romanens stil er en blanding af spændingsroman, lidt satire, samfundskritik og en psykologisk udviklingsroman. Og det er muligt, at læsere med større hang end mig til satirens brede penselsstrøg, vil lade sig indfange af historien.

Læs hele vurderingen