Tætte sansninger af tilværelsens nære ting med glidninger over til det universelle er Birgit Filskovs kendemærke. Hun har i sine efterhånden otte digtsamliger over mere end tyve år ofte taget udgangspunkt i det landlige miljø. Også i denne nye samling, den første i seks år, er der afsæt i de nære omgivelser. Samlingens fem afsnit udvikler sig fra det nære over de ikke organiske modsætninger lys/mørke til det fjerne - både i geografisk og mental forstand. Bedst lykkes det, hvor bevægelsen mod det abstrakt oplevede eller sansede sker i en indre utvungen sammenhæng og med en særlig kvindelighed, som fx i afsnittet "Gårdspladsen": "(...)du står lidt fra og ser, du klipper/lyde med saksen i luften, der er/stille mellem de hvide mure/en firkant så blå/den sortklædte går i sol/hun går/jeg mærker i nakken den skarpe kant/hvor saksen har rørt/(...) jeg er anden end du tror." Det er i disse risikovillige digte, der findes bevægelse. Desværre er rigelig mange digte i den ellers koncentrerede samling så "traditionelle" i udtrykket - at digtene visse steder går i stå - de steder savnes dynamik og nødvendighed i udtrykket. For læsere der foretrækker digtsamlinger uden store armbevægelser og billige effekter.