Bøger / skønlitteratur til børn / noveller

Lys : tolv historier fra Nepal og Danmark


Beskrivelse


12 historier lavet som et samarbejde mellem danske og nepalesiske forfattere og illustratorer under det fælles tema: lys.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 24. mar. 2010

af

af

Elisabeth Bennetsen

d. 24. mar. 2010

12 små historier egnet til oplæsning for børn fra ca. 5 år med det fælles tema lys.

Denne bog er blevet til som resultatet af en række workshops, som Dansk Forfatterforening har afholdt for nepalesiske forfattere og illustratorer for at udvikle bøger til børn i Nepal. Bogen er en vekslen mellem en dansk illustrator/forfatter og nepalesiske ditto. Har en nepaleser skrevet, er det en dansker, som har illustreret. Som et fælles tema er lys blevet valgt, og det emne er tolket både bredt og forskelligt. De fleste af historierne er puttet ind i eventyrformen, men enkelte er af mere realistisk og hverdagsagtig karakter, som historien om sankt hansormen af Anette Herzog og Kapil Lamichanes fortælling om at spare på strømmen. Og den morale er klar i næsten alle fortællingerne, vi skal passe godt på jorden alle sammen. Illustrationerne er naturligvis meget forskellige, og især er det sjovt at se, hvordan de nepalesiske illustratorer tegner for børn. De danske er nok lidt mere eksperimenterende i deres billedsprog.

Jeg er ikke stødt på noget lignende fra Nepal, men der findes flere andre antologier med forskellige forfattere i børnebiblioteket bl.a. Fortælletræet (93/15).

Samlingen er interessant på grund af den usædvanlige måde, den er blevet til på og det fjerne miljø, som flere af historierne handler om, men det er også en ujævn samling, hvor nogle historier er mere spændende og appellerende end andre. Personligt kan jeg bedst lide Bhattarais "Engel lærer menneskene at kende".



Informationer og udgaver