Bøger / faglitteratur / kogebøger

Lynstegning i wok


Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 6. maj 2002

af

af

Lone Krøgh

d. 6. maj 2002

I de senere år er der kommet en lang række af udmærkede wokkogebøger. Lynstegning i wok er ligeledes en udmærket kogebog, som kan supplere bibliotekernes eksisterende samlinger. Den er ikke stor af format (14 x 16 cm), men veldisponeret, appetitvækkende og lige til at gå til. Siderne sidder fast i et spiralbind, så bogen kan nemt holde sig åben på køkkenbordet. De 120 opskrifter er inspireret af det asiatiske køkken, og egentlig er det forbløffende, hvor mange forskellige typer mad, man kan lave i en wok. Der er naturligvis mange grønsagsretter, risretter og retter med fjerkræ og oksekød, men også supper, forretter, omeletter, forårsruller m.m. Én ret fylder ét opslag, hvoraf den ene side er et farvefotografi af den færdige ret. På den anden side er ingrediensliste (alternative ingredienser angives ofte), trin-for-trin anvisning på tilberedning og fotografier af nogle af trinnene. Indholdsfortegnelse og et godt stikordsregister.