Bøger / faglitteratur til børn / noveller

Lykkens Pamfilius og andre eventyrlige historier


Beskrivelse


28 historier i alfabetisk rækkefølge om bl.a. helte, guder, trolde, digtere og filosoffer.

Anmeldelser (3)


Bibliotekernes vurdering

d. 18. dec. 2018

af

af

Jørgen Lund (skole)

d. 18. dec. 2018

Bogen rummer 28 historier hovedsageligt hentet fra Bibelen, mytologi, myter, sagn og saga. Fælles for dem alle er, at de er meget korte og meget lidt forklarende. Som eksempler på det sidstekan nævnes, at begrundelsen for at Noa byggede sin ark er, at 'han hørte en stemme.' Vi hører, at Odin søger råd ved Mimers brønd, men vi hører ikke, hvem Mimer er, eller hvad Mimers brønd er.Forklaringen på, at Odysseus får en så langvarig hjemrejse, gives ikke. Det var blot et par tilfældige eksempler. Det skal dog siges, at flere af fortællingerne slutter med et 'Læs mere i .../Læsmere om i...' - og at bogen afsluttes med en litteraturliste og et ordregister, hvori Mimer er nævnt - og at Mimer optræder i en senere historie. Kortheden og den lette form vil muligvis tiltale endel selvlæsere fra omkring 10-11 år, og en lærer kan bruge bogen som oplæsningsbog og komme med uddybende forklaringer. Helt positivt er det, at man kan få forklaret begreber som en LykkensPamfilius, en gordisk knude,et Ødipus-kompleks osv. De fine s/h illustrationer underbygger godt de enkelte fortællinger, og omslagsillustrationen burde fængsle, så man får en gedigen bog i hånden.


Bibliotekernes vurdering

d. 18. dec. 2018

af

af

Else Lerche

d. 18. dec. 2018

Hvordan er historien om Columbusægget, Bråvallaslaget, Elias himmelfart, Den gordiske knude, Jerikos mure, Rolandskvadet, Tors hammer, Verdens syv underværker, Ødipuskomplekset og meget megetmere. Det kan man læse i denne flot udstyrede bog. De 28 historier, i alfabetisk rækkefølge opstillet efter overskriften, er om helte og skurke, nordiske og græske guder, noget fra Bibelen, omdigtere og filosoffer, sagn og legender, alt sammen noget, der har betydning i vores kulturarv. I en bog af det omfang er der naturligvis kun plads til ret korte genfortællinger, men forf. hargjort det udmærket og i et velfungerende sprog, der er velegnet til højtlæsning. Man får vakt appetitten til at gå igang med en lidt fyldigere udgave. Med til at gøre bogen til en oplevelse erJohannes Bojesens meget flotte og stemningsbærende s/h ill., ligesom hans farve-forside, der er et konglomerat af en del af historierne. Indholdsfortegnelsen fortæller i en kort note omhistoriernes indhold. Bagest er et afsnitom, hvor historierne stammer fra, samt et meget fyldigt register, der også fungerer som et leksikon. Lige velegnet som oplæsningsbog fra 7 år ogselvlæsning fra 11 år.


Folkeskolen

Årg. 113, nr. 7 (1996)

af

af

Jens Raahauge

Årg. 113, nr. 7 (1996)