Bøger / faglitteratur

Lykken har rødder : find glæde, ro og energi i haven


Detaljer


...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...


Beskrivelse


Inspiration og anvisninger på hvordan man kan indrette sin egen personlige version af en terapi- eller sansehave.

Indhold

Din have ; Find lykken ; Haven som terapeut ; Stress af i haven ; Med alle sanser ; Stemningsfulde haver ; Grønne venner ; Kom indenfor


Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 5. maj 2009

af

af

Knud Weile

d. 5. maj 2009

En bog om haveterapi og haveindretning, der først og fremmest har læsere af terapilitteratur som målgruppe.

Efter et stressnedbrud opdagede forfatteren sin haves positive indflydelse på krop og sind, i en sådan grad at haven karakteriseres som ven, stresscoach og terapeut. I sin bog beskriver hun forskellige former for terapi- og sansehaver, der fortælles om planter og dyr i havemiljøet og om egne erfaringer med den afstressende virkning af havearbejde eller af bare et ophold i det grønne. Sideløbende med det terapeutiske havestof kommer forfatteren med sine forslag til (om)indretning af den almindelige danske parcelhushave - normalt en græsplæne med et par træer omgivet af en klippet hæk. Det er gode havekoncepter med meget inspiration, nytænkning og praktiske råd til både uerfarne og udbrændte haveejere.

Haveterapi og terapihaver er i forvejen beskrevet lidt i tidsskriftslitteraturen henvendt til fagfolk. Bogen her går både følelsesfuldt og praktisk til emnerne og fungerer foruden som en fremragende vejledning i haveindretning.

En fin havebog med både følelser, inspiration og praktiske forslag, der nok mest vil tale til have- og terapiinteresserede kvinder men i øvrigt har havestof, der kan interessere og inspirere enhver haveejer.