Bøger / skønlitteratur til børn / roman


Beskrivelse


Lukas har fået en kattekilling. Den er sød og den er sjov at lege med. Der er en mus i huset. Kan Lukas' kat fange den?

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 22. dec. 2005

af

af

Vibeke Axelsen

d. 22. dec. 2005

Lukas' kat og Lukas har en butik er nye bøger i serien om Liv og Lukas. De er udgivet i serien Mini zoom, som kan læses af begynderlæsere i indskolingsklasserne, fra 7 år. Serien er inddelt i tre sværhedsgrader, og disse to hører til den letteste. Det er fine, helstøbte fortællinger med gode pointer. De handler om hverdagsliv og om, hvad to kammerater kan lave sammen. I Lukas har en butik vil Liv og Lukas gerne købe sig en stor og velsmagende is. De har dog ingen penge og laver derfor en bod, hvor de sælger nogle af deres gamle ting. Da Liv et øjeblik er væk fra boden, kommer Lukas til at sælge hendes kasket, som hun har ladet ligge. Hun bliver sur, og de må anskaffe en ny til hende, men ved det køb ryger alle de penge, de havde tjent. I Lukas' kat har Lukas fået en killing. I huset er der også en mus, som han vil fange, da katten endnu er for lille til den funktion. Han laver da en musefælde, som katten går i! Illustrationerne fylder hele opslaget, men teksten er stadig nemt læselig. Billedsiden understøtter teksten meget, så læserne hjælpes godt på vej. Bagsideteksterne fortæller i en sproglig sværhedsgrad, som læserne kan læse, kort og præcist, hvad bøgerne handler om.