Lukas i sneen

Roman for børn til selvlæsning fra 11 år om døden, og fx til højlæsning fra ca. 8 år. Bogen kan anvendes efter et dødsfald i den nære familie, men den kan også læses, fx i en klasse hvor et barn har mistet sin far eller mor, eller blot for den velfortalte og relevante historie den er, med en vis psykologisk indsigt.

På årets sidste dag vågner Lukas, en dreng på 12-13 år, tidligt, og går udenfor i den nyfaldne sne, som gør alt mere sagte og dæmpet. Han mindes sommeren og sin far, der da stadig levede. Lukas husker den dag, hans far døde, og tiden efter, hvor han ikke havde lyst til at se sin gode veninde, Isabel, med det røde hår. Årets sidste dag slutter med, at Isabel og Lukas mødes og taler sammen, og Lukas opdager, at Isabel i virkeligheden også bare har brug for at tale med ham. Det er en fin historie om en skrøbelig dreng, der i sin egen sorg finder vejen tilbage til livet, hvor han har brug for sin familie og venner. Historien fortælles sprogligt enkelt med fokus på Lukas. Bogen er illustreret med nogle sidestore farveillustrationer, der rammer stemningen i bogen. Omslag dækker for indhold. Forfatteren har på dansk fx fået udgivet Manden i skyerne, 2012.

Der er noget i historien og dens tone, der minder mig om Husker du smagen af brombær?, 1998, der handler om en dreng der mister sin bedste ven.

En fin og afdæmpet roman for børn om at miste, og især om sorgen og tiden lige efter tabet. Der er et håb i bogen, der virker troværdigt.

Læs hele vurderingen