Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Lone bliver syg


Beskrivelse


Nynnes bedsteveninde Lone er syg. Nynne kan ikke lide sygdom. Derfor vil hun ikke lege med Lone, for da mormor var syg, døde hun.

Anmeldelser (3)


Bibliotekernes vurdering

d. 6. sep. 2011

af

af

Else Lerche

d. 6. sep. 2011

Denne bog til begynderlæsere mellem 7 og 9 år, er den tredje om Nynne. Den bliver ligeså populær blandt pigerne, som de forrige bind er.

Nynnes bedste veninde Lone har influenza. Lone vil gerne have besøg af Nynne, men Nynne vil ikke og Lone føler sig svigtet. Nynne kan ikke lide sygdom. I stedet leger hun med Karin. Da Lone er rask, er Nynne og hun igen bedste venner. Til mor betror Nynne, at hun er bange for, at syge mennesker skal dø, som mormor gjorde. Nu forstår mor og læseren Nynnes reaktioner på Lones sygdom. Teksten er enkel, mest korte hovedsætninger, men Katrine Marie Guldager kan noget helt særligt med sproget, så historien opleves som intens, sød, alvorlig og følsom. Hertil kommer Siri Melchiors enkle, naivistiske farveillustrationer, der både understøtter og supplerer teksten. Man er ikke i tvivl om personernes tanker og sindsstemninger i de enkelt tegnede ansigter. Forsiden viser tydeligt, at bogen er i serie med de to forrige. Bagsideteksten antyder bogens tema.

Som i de to forrige bøger om Nynne, er der fokus på piger, deres venindeforhold og hvad der forventes af en god veninde. Forrige bog er Lone og Nynne og dem, der lyver, 2010.

Det er en velskrevet, veltegnet og charmerende pigebog til de 7-9-årige, og de kan nemt spejle sig i veninde-problematikken. Flot at en så enkel, letlæselig tekst kan rumme adskillige problematikker, som det er værd at reflektere over.


Information

d. 23. sep. 2011

af

af

Anita Brask Rasmussen

d. 23. sep. 2011