Bøger / faglitteratur / vejledninger

Lommebog om følelsesmæssig intelligens


Beskrivelse


I stikordsform gives teknikker til ledere med henblik på at forbedre evnen til at håndtere følelser - egne såvel som andres.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 16. okt. 2009

af

af

Ellen Lind Jensen

d. 16. okt. 2009

Endnu en bog i forlaget Birmars serie af Ledelseslommebøger, som henvender sig til ledere og formentlig er ment som en lille reminder omkring i forvejen kendt stof. Denne gang følelsesmæssig intelligens.

Forfatteren præsenteres i bogen som en af Englands førende forskere og udøvere indenfor følelsesmæssig intelligens. Hun præsenterer her sit emne i små korte opslag med ultrakort brødtekst og punktopstillinger. Det er bogens formål at præsentere følelsesmæssig intelligens og skabe en ramme for forståelse af begrebet samt angive måder, hvorpå man kan udvikle følelsesmæssig intelligens samt skitsere retningslinjer for brug af følelsesmæssig intelligens som strategi indenfor organisatorisk forandringsledelse - en ordentlig mundfuld på så lille plads. Derfor kan bogen ikke anvendes medmindre læseren i forvejen har et godt kendskab til emnet. Og her vil jeg stille spørgsmålstegn ved, om den i givet fald overhovedet vil være interessant. Som biblioteksbog synes jeg, den er relativt uanvendelig.

Om følelsesmæssig intelligens i ledelsessammenhæng er der skrevet andet og bedre fx Følelsesmæssig intelligens i lederskab, 2009.

Lommebog i ordets helt konkrete betydning om følelsesmæssig intelligens i lederskabet. Bogen anviser en trinvis vej til udvikling af følelsesmæssig intelligens. Den ultrakorte form nødvendiggør en del forhåndsviden.