Bogen er et resultat af et forskningsprojekt og vil således primært henvende sig til filosoffer, teologer og andre med særlig interesse for Løgstrups liv og virke.

Løgstrup var af den opfattelse, at skulle man arbejde filosofisk og ens tænken være virkelighedsnær, så kunne man kun undgå at forfalde til skemaer og nøgne opstillinger ved at vende sig mod og inddrage litteraturen. I hans øjne kunne både teologien og filosofien drage nytte af det litterære værk. Romanen og andre skønlitterære genrer rummer et erkendelsesmæssigt potentiale, som han selv i sin righoldige produktion ofte inddrog. Forfatteren har med udgangspunkt i Løgstrups egne værker samt hans efterladte samling af skønlitteratur, der var fyldt med noter i margen, analyseret hvordan litteraturen blev en uundværlig faglig forbundsfælle i hans teologisk-filosofiske tænkning. Bogen er en gennemgang af hans produktion med fokus på, hvordan han har anvendt konkrete skønlitterære værker i sit filosofiske og teologiske virke. Der er en gennemgang af nogle af de forfatterskaber, som han har beskæftiget sig mest med, ligefra Kjeld Abell, Tage Skou-Hansen, Thorkild Bjørnvig, Klaus Rifbjerg og Bent Haller. Bogen er forsynet med fyldige registre og grundigt noteapparat.

Litteraturen om Løgstrup er omfangsrig, en enkelt berører samme tema som den aktuelle bog, nemlig Wivel: Sansning og symbol : om kunst og digtning i K.E. Løgstrups filosofi, 1985.

Resultatet af et forskningsprojekt om Løgstrups forhold til skønlitteraturen.